Menu

Studielån fra Danmark

Hvis du ikke kan få pengene til at slå til, kan du vælge at tage et SU-lån, mens du er under uddannelse.

Du skal modtage dansk SU for at søge SU-lån. Det betyder, at du ikke kan få SU-lån i de måneder, hvor du for eksempel holder orlov eller har valgt din SU fra.

Satsen for lånet er ca. 3200 pr. måned. Har du børn kan du låne et større beløb. Se satserne på su.dk

Har du brugt al din SU, men er endnu ikke færdig med din uddannelse, kan du optage et såkaldt slutlån de sidste 12 eller 24 måneder. Læs om slutlån på su.dk

Tilbagebetaling af lånet

Du skal begynde at betale SU-lånet tilbage senest 2 år efter, du er færdig med din uddannelse. Der løber renter på lånet, mens du læser, og indtil lånet er betalt tilbage.

Læs mere om SU-lån på su.dk