NemKonto
Din NemKonto er den bankkonto, som du vælger, at din løn, SU eller penge fra det offentlige skal indbetales på.
Hvis du ikke har en NemKonto, vil penge fra det offentlige i Danmark blive sat på en ventekonto og vil først blive udbetalt, når du har en NemKonto.
Du skal bruge MitID for at vælge, hvilken bankkonto der skal være din NemKonto.
Din konto i Grønland
Du kan godt vælge at beholde din konto i Grønland og få tilknyttet en NemKonto til den. Det kræver, at du giver banken i Grønland besked, da du skal underskrive en aftale om NemKonto. Det skal du gøre, inden du rejser fra Grønland.
Det vil være fornuftigt at beholde din konto i Grønland, hvis du skal blive i Danmark i en kort periode. Men du vil have begrænsede muligheder, og det vil give dig nogle ekstra udgifter i form af gebyrer.
Bankkonto i Danmark
Du kan også vælge at skifte til en bank i Danmark. Inden du kan oprette en bankkonto i Danmark, skal du have en bopælsadresse, og du skal have ændret din postadresse.
Grunden til det er, at koden til dit bankkort vil blive sendt med posten til din bopælsadresse.
Læs mere om NemKonto på nemkonto.dk. Her kan du med dit MitID logge på og vælge hvilken konto, der skal være din NemKonto.
Du kan også læse om NemKonto på borger.dk.